Serie A -Cagliari forlænger med lovende keeper
2018-02-18 12:24:01
Foto: Getty Images

Cagliari forlænger med lovende keeper

Cagliari har forlænget kontrakten med den 23-årige målmand Alessio Cragno, hvis nye aftale løber til sommeren 2022.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Målmanden Alessio Cragno blev hentet til Cagliari i sommeren 2014, hvor han kom til klubben fra Brescia og efterfølgende er blevet lejet ud et par gange.

I denne sæson har Cragno været fast mand omkring førsteholdet for Cagliari, og han har stået 16 kampe for klubben i denne sæson, hvor han også har siddet ude med en skade.

Nu har 23-årige Cragno fået ny kontrakt, da han har forlænget med Cagliari til sommeren 2022.

- Klubben er glade for at kunne annoncere, at den er blevet enig med Alessio Cragno om en ny aftale. Takket være forlængelsen har Cagliari sikret sig, at en af landets mest talentfulde unge målmænd bliver i klubben de næste fire år, lyder det på klubbens hjemmeside.

Alessio Cragno har en fortid som førstemålmand på det italienske U21-landshold, hvor han spillede 12 kampe.

Før denne sæson blev han sat i forbindelse med et skifte til topklubben Napoli.

Annonce
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce