
Boca Juniors hentede lørdag aften sit argentinske mesterskab nummer 34, og det var takket være Carlos Tevez.
Boca gik ind til sidste runde ét point bag rivalerne fra River Plate, men 36-årige Tevez sørgede for en 1-0-sejr over Gimnasia, og det var nok for Boca Juniors.
River Plate skuffede nemlig med 1-1 mod Atletico Tucuman, og dermed snuppede Boca Juniors mesterskabet.
Carlos Tevez' mesterskabsvindende mål faldt efter 72 minutter, og måske var det Boca-legenden Diego Maradonas skyld, at Tevez var ekstra tændt til opgøret.
Kort før kickoff gav Tevez nemlig et ordentligt kys på munden til Maradona, og det var for at opsøge heldet, fortalte den tidligere Manchester City- og Manchester United-spiller efter opgøret.
- Jeg vidste, at jeg var nødt til at kysse Diego. Jeg var heldig på den måde, og nogle gange skal man opsøge heldet, siger Tevez ifølge Talksport.


Boca Juniors
River Plate
Gimnasia LP
Atletico Tucuman
Primera División






















