Patrick Dorgu kan se frem imod en længere pause fra grønsværen.
Den danske stjerne kom galt afsted i Manchester Uniteds sejr over Arsenal, og nu er dommen kommet for Dorgu.
Cheftræner Michael Carrick fortæller på et pressemøde fredag, at man kommer til at mangle Dorgu i den nærmeste fremtid.
- Pat kommer til at være ude i en periode. Vi arbejder stadig på at finde ud af, hvor lang tid det bliver.
- Han har haft et par rigtig gode uger, og vi var ikke sikre på, om det var krampe eller noget mere alvorligt, men det ser mere alvorligt ud.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Om det er et par uger eller mere, må vi vente og se. Desværre er det noget, man må arbejde sig igennem i fodbold, siger Michael Carrick ifølge klubbens hjemmeside.
Tidligere har The Athletic meldt, at Dorgu ville være ude i ti uger.
Hvis det bliver tilfældet, kommer Patrick Dorgu til at misse de vigtige landskampe i Danmarks vej mod VM-slutrunden.
Danmark spiller playoff-semifinale mod Nordmakedonien den 26. marts i Parken.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Manchester United
Premier League
























