

I sommer skiftede Frederik Carstensen tilværelsen som Silkeborg-reserve på lån i Fredericia ud med et permanent skifte til Sarpsborg.
Den norske klub er blandt kandidaterne til nedrykning i indeværende sæson, hvor man med en sejr søndag aften kunne lægge lidt afstand til bundstriden.
Det lykkedes for Sarpsborg, og det var i høj grad takket være Carstensen.
Den 22-årige venstrefløj var manden bag de to eneste mål, der blev scoret i 2-0-sejren over HamKam på udebane.
Dermed kan danskeren nu prale af to mål fra i alt fire kampe.
Kornvig åbnede ballet i sejr
Det var ikke kun Frederik Carstensen, der gjorde sig positivt bemærket som dansker i Norge.
Emil Kornvig havde også en fod med i spillet, da Brann slog Rosenborg med 2-1 i Trondheim.
Kornvig var manden bag målet til 1-0 efter syv minutters spil, og da Aune Heggebo fik scoret på sin ripost fra et brændt straffespark, gjorde det mindre, at Sverre Nypan reducerede.
Brann ligger nu nummer to i Norge fem point efter suveræne Bodø/Glimt.

Rosenborg
Brann
HamKam
Sarpsborg 08
Norge Eliteserien



























