Det var en forfærdelig dag for Newcastle lørdag. Holdet tabte 3-0 til Leicester i Premier League og fik i samme ombæring udvist både Mike Williamsom og Daryl Janmaat.
Mike Williamsons udvisning blev givet for en hård tackling på Leicesters Jamie Vardy, der udløste forsvarsspillerens andet gule kort. Newcastle-manager John Carver tror, at forsvarsspilleren blev udvist med vilje.
- Jeg tænkte: Han gjorde det med vilje. Der var ingen grund til at lave den tackling, siger manageren til BBC og fortsætter:
- Han har nu to kampes karantæne med tre kampe igen. Jeg ved det ikke, måske var det en udvej for ham.
Nederlaget til Leicester var Newcastles ottende i træk. Afstanden til lokalrivalerne Sunderland under stregen er nu kun to point med tre kampe igen.


Newcastle
Premier League































