

Rangers kunne vinde klubbens første trofæ siden 2011, hvis Steven Gerrards mandskab kunne besejre arvefjenderne fra Celtic i dagens skotske Liga Cup-finale.
Rangers’ måltyv Alfredo Morelos virkede særdeles opsat på at føre Rangers til trofæet, og den colombianske angriber tilkæmpede sig flere gode muligheder i første halvleg.
Heldigvis for Celtic have de Fraser Forster til at tage fra i kassen, og kun et stribe store redninger fra englænderens side holdt The Hoops’ på omgangshøjde i finalen.
Efter en time kom Celtic stik mod spil og chancer i front ved Christopher Jullien, men bare få minutter senere var den føring ved at fordufte.
Rangers fik straffespark og Celtics Jeremie Frimpong så rødt for at fratage Morelos en kæmpe chance. Colombianeren ville sparke selv, men brændte på Forster, som efterhånden var en ond ånd for Rangers.
Rangers fik lov at spille resten af kampen i overtal, men lige lidt hjalp det for de blåklædte. Celtic vandt 1-0 og tog klubbens tiende nationale trofæ på stribe.


Rangers
Celtic
Scottish League Cup
































