2023-09-26 13:58:00

Cheftræner raser efter Ajax-afgørelse: Skadeligt for alle parter

FC Volendam-cheftræner Matthias Kohler er på ingen tilfreds med, at klubben har fået rykket sin kamp mod Ajax, da det kan få store konsekvenser.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 3. runde

FT

AJA

2 - 0

VOL

Nu er der ikke mere at komme efter for Ajax og FC Volendam.

Det hollandske fodboldforbund holder fast i beslutningen om, at de to klubbers opgør skal rykkes, for at Ajax i stedet skal spille mod Feyenoord efter den udskudte kamp.

Det har FC Volendam nu accepteret, men det er ikke med klubbens gode vilje, siger cheftræner Matthias Kohler.

- Jeg tror, at alle parter taber. De tilhængere, man gør det for, er dem, der betyder mest. Men det, som er sket nu, er i sidste ende skadeligt for alle parter og for os i særdeleshed.

- Vi havde allerede rykket kampen af hensyn til en anden klub. Så du hjælper allerede en anden til at præstere bedre i Europa og er derfor nu en del af et problem, som ikke er vores, siger Kohler ifølge vi.nl.

Artiklen fortsætter efter billedet

Æresdivisionen -Cheftræner raser efter Ajax-afgørelse: Skadeligt for alle parter
Foto: Olaf Kraak/AFP/Ritzau Scanpix

Her refererer Kohler til, at FC Volendams kamp mod Ajax i første omgang skulle have været spillet i august, men at de gik med til at rykke kampen for at give Ajax bedre chancer i Europa.

Han tilføjer desuden, at beslutningen kan skade FC Volendam, når kampen skal spilles senere på sæsonen.

- Vi har også ulemper ud fra et sportsligt synspunkt. Vi er nødt til at justere vores periodisering og ugeplanlægningen, og vi møder nu Ajax på et tidspunkt, hvor der er et helt andet momentum.

- Så kan det være, at vi møder en direkte konkurrent, som har haft en uges hvile, mens vi lige har spillet mod Ajax tre dage tidligere. Det er ikke muligt.

- Det kan ikke være sådan, at Volendam tilpasser sig for at hjælpe en klub på europæisk niveau og så bliver forfordelt igen. Så jeg håber, at der bliver fundet en løsning, som ikke bliver på vores bekostning igen.

Det er endnu uvist, hvornår FC Volendams kamp mod Ajax skal spilles.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 3. runde

FT

AJA

2 - 0

VOL

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce