Nicolas Jackson ser ikke ud til at have en fremtid i Chelsea.
Angriberen var en af de foretrukne i Chelsea-angrebet i sidste sæson, men det er ikke længere tilfældet efter købene af Joao Pedro og Liam Delap.
Det gør Enzo Maresca klart på et pressemøde.
- Han er til rådighed, men han kommer ikke til at være en del af truppen.
- Vi har to angribere, og så ved vi også, der kan ske noget med ham, inden transfervinduet lukker, siger han ifølge Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Chelsea-chefen blev også spurgt, om et salg er tæt på.
- Jeg har ingen idé om, hvorvidt en handel er tæt på.
- Jeg foretrækker at fokusere på træningerne forud for kampen.
Jackson er blandt andet blevet kædet sammen med et skifte til Newcastle, der stadig leder efter mindst en ny angriber.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
Chelsea
Premier League

































