


Frankrig besejrede sikkert Sverige med 3-0 i 1/16-finalen, hvor den franske superstjerne Kylian Mbappé stod for to af franskmændenes tre mål.
Mbappé dedikerede sit første mål til Didier Deschamps ved at løbe ud og omfavne træneren, der for nylig har mistet sin mor.
Frankrigs landstræner, Didier Deschamps, udtalte efter kampen, at han var rørt over Mbappés jubel.
- Kylians gestus rørte mig virkelig.
- Han er vores kaptajn, og jeg taler ikke bare godt om ham for at gøre det, men fordi han har været eksemplarisk fra dag et, udtaler Deschamps til ESPN.
Artiklen fortsætter efter billedet

Deschamps var også begejstret over sammenholdet i truppen, efter at han har været væk i en periode som følge af en svær personlig uge.
- Truppen er blevet sammentømret. De gjorde, hvad der skulle til, mens jeg var væk, og det var bedre, at jeg ikke var der – både for dem og mig, tilføjede landstræneren.
Frankrig har vundet deres først fire kampe ved VM-slutrunden.
De er derfor klar til 1/8-finalerne, hvor de skal møde Paraguay.

VM Morgenbriefing: Norge drømmer videre - Mbappé knuser Sverige
Hattrick | Afsnit 129Erling Haaland sendte Norge i ottendedelsfinalen, hvor selveste Brasilien nu venter. Vi ser på den norske eufori og de stærke reaktioner fra både Haaland og Ståle Solbakken.
Læs mere
FIFA VM
Frankrig





































