Chelsea skal en tur til Wales i den kommende runde af Carabao Cuppen.
Her gælder det et opgør mod Cardiff City, og det bliver en svær kamp for London-mandskabet, selvom modstanderen hører til i League One.
Det fortæller manager Enzo Maresca på et pressemøde inden kampen.
- Vi har en farlig kamp. En svær kamp, så vi skal være opmærksomme.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det her er de værste kampe. Fodbold er fuld af den slags kampe, hvor favoritten kan tabe. Derfor skal vi være opmærksomme, derfor skal fokus være på Cardiff, siger Enzo Maresca ifølge BBC Sport.
Der er mulighed for danskermøde på Cardiff City Stadium, da Yousef Salech er med hos værterne, mens Filip Jørgensen er med for Chelsea.
Salech kommer til kampen med en masse selvtillid, da han i de seneste fire kampe har scoret fire mål og leveret to assists.
Der er kampstart tirsdag aften klokken 21.00.

Chelsea
Cardiff
Carabao Cup



































