




Chelsea fik svære arbejdsbetingelser på Old Trafford i lørdagens Premier League-opgør mod Manchester United.
Efter kun fire minutter af kampen blev keeper Robert Sanchez udvist med et direkte rødt kort, da han kom på skovtur og nedlagde Uniteds Bryan Mbeumo.
Manager Enzo Maresca blev efter kampen spurgt, hvad han tænkte om den hurtige udvisning.
- Intet. Det er en situation, vi kunne have undgået, fordi vi vidste, at de spiller de her lange bolde til Sesko, som de forsøger at nikke videre til Mbeumo. Det vidste vi.
- Desværre lukkede vi det mål ind i det øjeblik. Når man er en spiller i undertal, bliver det helt anderledes svært og ændrer kampen, lyder det fra Enzo Maresca ifølge Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Chelsea endte med at tabe kampen 1-2 til Manchester United, som faktisk også fik udvist Casemiro.
I stedet for Robert Sanchez kom danske Filip Jørgensen i aktion for Chelsea.

Vallys tæt på udlandsskifte
Hattrick | Afsnit 147Nicolai Vallys kan være på vej mod et udlandsskifte, efter japanske FC Tokyo har meldt sig på banen.
Læs mere
Chelsea
Premier League







































