Alex Matos har endnu ikke slået igennem i Chelsea.
I en alder af 20 år har han to gange fået græs under fødderne for førsteholdet, og nu skal han en tur på leje til Oxford resten af sæsonen.
Det skriver Championship-klubben på sin hjemmeside.
- Dette er det rette skridt for mig på dette tidspunkt i min karriere. Jeg slutter mig til et hold, hvor jeg håber, at jeg kan gøre en forskel og vinde mange kampe, mens jeg fortsætter med at forbedre mig som spiller.
- Jeg har talt med træneren, og jeg er overbevist om, at jeg kan hjælpe holdet og blive en bedre spiller, siger Alex Matos.
Matos har spillet ét minut i Premier League for Chelsea.
Det skete i 23-24-sæsonen, hvorefter han blev udlejet til Huddersfield - ligeledes i Englands næstbedste række.
Oxford har efter alt at dømme ikke en købsoption på den 20-årige englænder.

Oxford
Chelsea U23
Championship





























