En 17-årig dansker trækker overskrifter i det meste af fodboldeuropa.
Chido Obi-Martin fik søndag sin første startplads for Manchester United i nederlaget til Brentford, og det kan være startskuddet til meget mere.
I hvert fald tror holdkammeraten Alejandro Garnacho, at angriberen går en glimrende fremtid i møde i den røde trøje.
- Han er en god fyr, som gerne vil lære af mere erfarne spillere, og når han spiller, gør han det godt. Han er dog stadig ung, så han kan lære fra andre spillere og forbedre sig, fortæller Garnacho til Viaplay.
- Jeg tror, han har potentiale til at blive en god spiller for United. Han er en stor fyr med god teknik, men han er stadig ung, så vi må se, men det ser godt ud.
Læs også: Chido er årets komet
Artiklen fortsætter efter billedet

Kobbie Mainoo stemmer i og lægger blandt andet vægt på, at Chido allerede i en ung alder har fysikken i orden.
- Jeg kan godt lide ham. Jeg synes, han er en god spiller. Som ‘Garna’ siger, virker han ivrig efter at lære fra ældre spillere, så jeg tror, han bliver en virkelig god spiller for os, fortæller Mainoo – ligeledes til Viaplay.
- Han er en stor fyr for sin alder, og han er god til at bruge sin krop.
Det blev desværre ikke til en scoring for Chido Obi-Martin i Manchester Uniteds målrige nederlag til Brentford, som du kan læse meget mere om her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester United
Premier League




























