




AGF tabte godt nok 2-3 i Parken, men præstationen var klart et skridt frem i forhold til 2-7-ydmygelsen i Farum forleden.
Det mener midtstopperen Tobias Anker, der i overtiden fik en noget uventet hovedrolle.
Her flugtede Anker nemlig bolden i kassen til 2-3, som havde han gjort det 100 gange før, men det var faktisk stopperens første mål i AGF-trøjen.
- Det var specielt. Da ’Paddy’ flækkede den, og jeg ramte den, kiggede jeg egentlig op: ’Hvor fanden røg den hen?’. Normalt når jeg skyder, så clearer jeg bolden, men den røg sgu i målet, siger Anker med et smil.
- Det var jeg lidt overrasket over, men når vi træner, ser det egentlig okay godt ud for en stopper at være. Overraskende, men jeg har selvfølgelig altid en idé om, at jeg godt kan score.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det giver selvfølgelig altid selvtillid. Jeg glæder mig da over at score mit første mål for AGF, siger Anker.
Han startede på bænken, men kom pludselig i aktion, da Michael Akoto blev skadet i første halvleg.
- Jeg blev kastet ind i det, men det er jo det, man håber på derude. Jeg sidder altid og forbereder mig på, at hvis der sker noget, skal jeg være klar, og det synes jeg, at jeg lykkedes med.
- Jeg kom ind, og i første halvleg skulle man lige i gang på bolden, men defensivt synes jeg egentlig, at det lykkedes godt hele kampen igennem.
- Anden halvleg var meget bedre på bolden, og jeg kom med i nogle gode ting, så alt i alt var det en fin indsats, siger Anker om egen præstation.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AGF
3F Superliga

























