

Viborg FF's Christian Sørensen er brandvarm for tiden, og søndag scorede han nok engang samtidig med, at han også lagde op til Viborgs første mål i 2-0-sejren over Silkeborg IF.
Det har også affødt interesse for den 30-årige venstreback, der tidligere heller ikke har afvist, at et skifte kunne komme på tale - men på trods af den forrygende form, fortæller han, at der lige nu ikke er noget konkret på bordet for ham.
- Det er ikke kun op til mig. Lige nu er der ikke noget på bordet, så lige nu, der er jeg i Viborg, også når vinduet lukker, som det ser ud lige nu, sagde Sørensen efter kampen, men forklarede videre, at det selvfølgelig hurtigt kunne ændre sig.
- Vi ved allesammen også godt, at tingene kan ændre sig i den her verden, så vi må se. Jeg tager én dag af gangen, og så må vi se, hvad det ender med.
- Jeg hygger mig helt vildt
Er det ikke nu, det skal til at være, hvis du skal videre herfra?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Man kan sige, at man skal smede, mens jernet er varmt, men man skal også huske at gøre det med omhu. Jeg har set bagsiden af medaljen ved at sidde og kigge på andre steder, så jeg har det også rigtig godt i Viborg og nyder at spille her.
- Jeg hygger mig helt vildt, og jeg tror også godt, at man kan se, at jeg har det godt, og det er meget vigtigt for mig, så vi må se.
- Hvis der kommer noget konkret, så kigger jeg på det sammen med min agent og familie samt Jesper Fredberg, og så må vi se, hvad der er den rigtige løsning lige nu - det ved jeg ikke. Det ved jeg først, når vinduet lukker.
Sørensen har været i Viborg siden 2019 og har kontrakt med klubben frem til 2024.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Silkeborg IF
Viborg FF
3F Superliga




























