Mere end 50 procents lønnedgang på en kortere kontrakt.
Det var den økonomiske virkelighed, som Christian Sørensen kiggede ind i, hvis han i sommer skulle skifte FC København ud med sin tidligere klub Viborg FF.
I Bolds nye podcast ’Bold i bakspejlet’ åbner venstrebacken op omkring sine forskellige karriereskridt, hvor det seneste altså blev til FC Midtjylland.
- Jeg vidste godt, at jeg skulle gå ned i løn, hvis jeg skulle skifte til Viborg, men jeg var ikke villig til at gå så meget ned.
- Det er et godt stykke under en halvering, jeg skulle sige ja til, fortæller Christian Sørensen.
Han uddyber:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Som familiefar er du nødt til at tænke på andre end dig selv. Ja, det havde været en god historie, men jeg har også en familie at tænke på. Det var for stort et kompromis, i forhold til at det skulle blive den solstrålehistorie.
Selv om tanken i første omgang var 'akavet', så blev Christian Sørensen hurtigt overbevist af projektet i FC Midtjylland, hvor han kunne gå direkte ind på holdet og fortsat kæmpe om det danske mesterskab.
I podcasten fortæller han også om reaktionerne på skiftet, og at Jacob Neestrup bestemt ikke syntes, det var en god idé.
Interesse fra AaB, Brøndby, en MLS-klub samt en ganske nylig afvisning af Molde er også blandt temaerne.
Find ’Bold i bakspejlet’, hvor du normalt hører podcasts.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga
























