I 2015 indstillede den franske angriber Djibril Cisse sin karriere, men det fortrød han igen og har siden forsøgt at komme på højkant efter en hofteoperation.
Den tidligere Liverpool-spiller fik lov at foretage sin genoptræning i Auxerre, men det er ikke lykkedes ham at finde en klub, der kunne bruge ham - og nu er det slut for 35-årige Cisse.
- Jeg har elsket at være fodboldspiller. Indtil nu har bolden været hele mit liv. Jeg ville gerne have fortsat min karriere, som blev afbrudt uden min gode vilje, men jeg må indrømme, at fodboldkarrieren er slut, siger Cisse ifølge Sky Sports til Yahoo Sport.
- Jeg vil give min krop og sjæl til min karriere som DJ, producer og fodboldekspert, og så vil jeg udvikle min egen tøjlinje, siger Cisse.
Djibril Cisse har som sagt repræsenteret Liverpool i løbet af sin karriere. Men også klubber som Marseille, Panathinaikos og Lazio har haft glæde Cisse.
Undervejs i karrieren blev det også til hæderlige 41 landsholdsoptrædener for Frankrig.


































