





Viktor Claesson var alt andet end tilfreds. Faktisk var han decideret rasende.
Den ellers så rolige svensker havde nemlig meget svært ved at forstå, hvorfor der blev dømt straffespark til Borussia Dortmund i Parken tirsdag aften ved stillingen 1-1 i anden halvleg.
Efter 2-4-nederlaget i Champions League forklarede FCK-anføreren, hvorfor han adskillige gange rystede på hovedet, mens han kiggede på kampens dommer, Danny Makkelie.
- Dommeren siger, at spilleren bliver holdt i trøjen, og så kan det jo godt ligne et straffespark. Men skal man dømme den, så skal man dømme straffespark rigtig mange gange i løbet af en kamp.
- Den var hård, og det var en så vigtig periode i kampen, hvor der stod 1-1, og så får vi den kendelse imod os i stedet for med os. Den er tung, men vi arbejder videre og tager de positive ting med, vi kan.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var i anden halvleg, at den hollandske dommer pegede på pletten efter en situation, hvor Lukas Lerager kortvarigt havde fat i trøjen på Serhou Guirassy, inden angriberen faldt til jorden.
Efter opgøret var netop Lerager heller ikke tilfreds med kendelsen. Det kan du læse mere om her.
Du kan se straffesparkssekvensen i videoen øverst i artiklen.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere

FC København
Dortmund
Champions League







































