Vozinha storspillede for VM-debutanterne Kap Verde, og det har angiveligt kastet en hel del interesse af sig.
Den 40-årige keeper blev tidligere meldt tæt på et skifte til den chilenske klub Colo-Colo, men for nylig skrev transferinfluenceren Fabrizio Romano, at skiftet var tæt på at kollapse.
Men nu er der nyt i sagen.
Formanden for den chilenske klub, Aníbal Mosa, bekræfter nemlig, at klubben henter den erfarne keeper.
- De sidste detaljer er ved at blive finpudset, men vi har allerede fået bekræftet fra hans bagland og agent, at vi er nået til enighed på baggrund af det tilbud, vi har fremlagt, sagde formanden før fredagens kamp mod Deportes Limache ifølge mediet Cooperativa.
Dermed tyder det på, at Vozinha snart kan trække i Colo Colo-trøjen.
40-årige Vozinha har spillet 92 landskampe for Kap Verde. Han er uden klub, efter han havde udløb med GD Chaves ved udgangen af juni.
Han har tidligere tørnet ud for blandt andre AEL Limassol, Gil Vincente og Zimbru Chisinau.


Colo Colo
Primera Division



































