2025-10-18 09:32:00

Conte: McTominays status har ændret sig

Antonio Conte brugte noget af fredagens pressemøde på at forklare, hvorfor Scott McTominay ikke har været lige så effektiv som i sidste sæson. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 7. runde

FT

TOR

1 - 0

NAP

Scott McTominay var flyvende for Napoli i sidste sæson. 

Og selvom skotten fortsat er en vigtig brik på Antonio Contes mandskab, skulle italieneren alligevel bruge noget af fredagens pressemøde på at forklare, hvorfor midtbanespilleren ikke har været lige så målfarlig som før sommerferien.

Det var i hvert fald et tema blandt de fremmødte journalister, efter at McTominay har spillet en anden position, fordi Kevin de Bruyne er kommet til.

- Det er meget simpelt. Hans status har ændret sig, indledte Conte ifølge Football Italia. 

- Han var den bedste spiller i ligaen sidste sæson. Da han kom, blev han ikke brugt meget i Manchester United. Han kom ind som en underdog og havde noget at bevise. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Serie A -Conte: McTominays status har ændret sig
Foto: Matteo Ciambelli/Reuters/Ritzau Scanpix

- Nu er hans status anderledes, og den opmærksomhed, han får, selv fra modstandere, der forbereder sig på at møde ham, er helt anderledes. Han ses nu i et nyt lys. Så simpelt er det.

28-årige Scott McTominay skiftede fra Manchester United i sommeren 2024, og i den efterfølgende sæson lavede han 12 mål og fire oplæg i 34 Serie A-kampe.

Indtil videre står han noteret for et mål og en assist i seks kampe i indeværende sæson i Serie A.

Lørdag aften mødes Torino og Napoli.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Serie A - 7. runde

FT

TOR

1 - 0

NAP

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce