2025-09-26 14:33:56

Cooper har hørt om Zorniger: En farlig kamp

Steve Cooper og Brøndby er godt i gang med forberedelserne til søndagens kamp mod OB. Waliseren har hørt om Alexander Zornigers historie på Vestegnen, og han har respekt for sin trænerkollega.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

BIF

5 - 1

OB

Søndag klokken 20.00 går det løs på Brøndby Stadion, når OB gæster Vestegnen, og det opgør forbereder de blågule sig specifikt på i de her dage. 

Begge mandskaber går ind til kampen med pokalsejre i bagagen, og Steve Cooper har allerede bidt mærke i de ting, han mener fynboerne gør godt. 

Det fortæller Brøndby-cheftræneren efter fredagens træning.

- Det er endnu en farlig kamp. Selvom de har tabt et par kampe, har det været tætte kampe, der kunne have gået begge veje, og det viser, at de har en god attitude og en klar spillestil. Det har jeg meget respekt for. De har dygtige spillere, der kan gøre en forskel, og vi er nødt til at være klar.

- Men jeg er også meget fokuseret på vores egen retning, og det er den retning, jeg gerne vil være på. Især når vi spiller hjemme. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Cooper har hørt om Zorniger: En farlig kamp
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Har du hørt om Alexander Zorniger, og den historie han har i Brøndby?

- Ja, jeg har hørt om ham og hans historie, og den har jeg respekt for. Han er en træner, der har trænet på et højt niveau i et godt stykke tid nu, og han har en klar idé om, hvordan han gør tingene. 

- Som cheftræner har man altid respekt for sine modparter, fordi du kender jobbets krav, og de følelser man går igennem. 

- Om det er i Danmark, England eller andre steder. Presset ændrer sig ikke, forklarer Steve Cooper.

Kun én skade
Indtil videre har waliseren i sin tid på Vestegnen slået FC København, tabt til AGF og vundet over B.93 i pokalturneringen. 

Som tingene ser ud lige nu, råder han over en fit trup forud for kampen mod OB. Kun Mats Köhlert er ikke i betragtning, men han tager skridt i den rigtige retning efter sin baglårsskade.

- Mats genoptræner godt og arbejder hårdt. Det kommer tættere og tættere på med ham.

Kampen mod OB fløjtes op klokken 20.00.

Podcast Cover

FCM's vilde vindue - bekymring i FCK og AGF

Hattrick | Afsnit 13

FC Midtjylland har solgt for 647 millioner kroner i sommerens transfervindue, hvor der også er blevet købt dyrt ind med navne som David Martinez og Rasmus Nissen Kristensen.

Læs mere
-16:24

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

BIF

5 - 1

OB

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce