Lidt over to måneder har Steve Cooper haft ansvaret i Brøndby.
Otte kampe i Superligaen, hvor Brøndby i langt de fleste tilfælde har leveret varen.
Derfor blomstrer optimismen og troen igen på Vestegnen forud for sæsonens store kamp – mødet med FC København i Parken.
En gigantisk kamp mellem to klubber, der lige nu befinder sig lidt i hver sin retning.
Brøndby med en stærk formkurve, mens FCK har slidt med at finde melodien her i efteråret.
Sultne spillere
Det er derfor et selvtillidsfuldt Brøndby-mandskab, der går ind til opgaven søndag kl. 12.00 i Parken.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Træningen i denne uge har været fantastisk. Jeg oplever en spillergruppe, der er meget sultne og motiverede.
- Vi ved, vi skal udvikle og løfte os. Det handler om, at vi skal flytte os selv hver eneste dag, vi træner, siger Steve Cooper og slår fast:
- Jeg elsker at se den indstilling, som spillerne viser hver dag på træningstræning. Jeg synes, vores kultur stille og roligt vokser, mener Steve Cooper.
Waliseren har allerede imponeret stort i Brøndby.
Nu skal den følges op, så Brøndby kan bevare positionen helt i toppen af tabellen.
Søndagens udfordring mod FC København i Parken bliver en af de store.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix.
Men FCK ude er nødvendigvis ikke en dårlig modstander for Brøndby. For ser man lidt i statistikken, viser den, at Brøndby faktisk har tre sejre i de seneste fem kampe i Parken. Blot én kamp er tabt i Parken ud af de seneste fem opgør.
- Det er min første kamp i Parken, men forhåbentligt har vi også en god statistik, når vi har mødt dem søndag, siger Steve Cooper.
Coopers suveræne tal
Han blev udnævnt til cheftræner i Brøndby 9. september.
Waliseren har hentet seks sejre, én uafgjort og blot ét nederlag.
Når man laver Cooper-stillingen for Superligaen fra runde otte til runde 15, er Brøndby det bedst præsterende mandskab.
Brøndby har i den periode hentet 19 point, mens FC Midtjylland og AGF hver har fået 17 point.
Til sammenligning har søndagens modstander FC København i samme periode blot hentet ni point og er nummer ni i Superligaen ud fra de seneste otte kampe.
Brøndby kan med en sejr over FC København øge afstanden til rivalerne til hele ni point i Superligaen. Omvendt kan FCK med en sejr reducere afstanden til blot tre point.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga







































