2025-09-27 14:12:00

Cooper stiller krav til Brøndby-kultur: De skal ville dø

Steve Cooper vil opbygge en kultur i Brøndby, hvor spillerne kæmper for sin plads og ikke bliver for selvtilfredse. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Brøndby
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

BIF

5 - 1

OB

Ingen kan tage sin plads for givet under Steve Cooper i Brøndby.

Det fastslår den walisiske cheftræner i et interview med Bold og øvrige medier. 

Cooper forklarer, at det for ham er altafgørende, at samtlige spillere møder ind til træning og kamp, velvidende at det kræver en benhård indsats at blive valgt blandt de startende 11. 

- Når skal sætte holdet, kigger du på, hvad du selv vil, og du kigger på modstanderen, og så vælger du, hvem der bedst kan løse opgaven. 

- Det næste handler så om, at spillerne, der får chancen, skal præstere godt. 

- Jeg vil ikke have, at der er nogen spillere her, der tror, at de kan møde op og spille alle kampe. Du skal ville dø for at blive valgt til holdet. Det er den kultur, vi ønsker at have her, siger Cooper og understreger.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Cooper stiller krav til Brøndby-kultur: De skal ville dø
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

- Jeg taler ikke kun om spillerne på midtbanen. Det gælder for alle positioner.

Mens Cooper står fast på, at ingen spillere kan føle sig selvskrevet til holdkortet, er han klar over, at kontinuitet i startelleveren også er vigtigt. 

I den henseende handler det om at finde den rette balance, mener han.

- Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at kontinuitet er vigtigt i forhold til at bygge et hold med stærke relationer. Det er der, AGF er nået til. De ligner et hold, der er godt sammentømret efter at have spillet sammen i et stykke tid. 

- Men balancen i det er, at der ikke må snige sig selvtilfredshed ind. Og det er det punkt, vi gerne vil nå til, afslutter Brøndby-træneren. 

Podcast Cover

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen

Hattrick | Afsnit 146

Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.

Læs mere
-8:16

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 10. runde

FT

BIF

5 - 1

OB

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce