En sejr i forlænget spilletid i en VM-kvartfinale vil formentlig få de fleste til at kaste armene i vejret og gemme forbedringspunkterne til en anden god gang.
Men Thomas Tuchel var alligevel ganske kritisk efter Englands 2-1-sejr Norge.
Den engelske landstræner roste godt nok arbejdsindsatsen fra Bellingham og co., men niveauet med og uden bold var han alt andet end tilfreds med, da tyskeren gav interviews efter kampen.
Han afviste dog en helt specifik påstand fra en journalist om, at det skyldtes manglende mentalitet på holdet.
Faktisk fik spørgsmålet ham op i det røde felt.
- Mentalitet?, lød det fra en chokeret Tuchel ifølge Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

- At vi er gået videre, skyldes udelukkende mentalitet. Hvordan kan du overhovedet tale om mentalitet nu? Det her er ren mentalitet!
- Det er ikke mentaliteten, der er problemet. Den kan I bare tappe på flaske og sælge. Hvorfor taler I om mentalitet? Det er kvaliteten i vores spil, der er problemet. Vi skal spille bedre.
Den dobbelte målscorer Jude Bellingham blev i et senere interview spurgt til Tuchels kritiske kommentarer, og om det fortæller noget om den standard, man forventer af hinanden på det engelske landshold.
Men Bellingham så ikke kommentarerne fra så positiv en vinkel.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
FIFA VM
England
































