Jadon Sancho, Bukayo Saka og Phil Foden.
Listen af superstjerner, som Steve Cooper har trænet i sin tid som ungdomslandstræner i England, er lang.
Mens waliseren førte Englands U17-landshold til VM-guld og EM-sølv, er det nu titler som Superligaen og Oddset Pokalen, han jagter.
Talentarbejdet har han dog ikke lagt fra sig.
Brøndby-træneren har nemlig ikke kun lært førsteholdet at kende, men også brugt tid sammen med klubbens Masterclass.
- Jeg har forsøgt at være en del omkring Masterclass i min første tid i Brøndby, hvor jeg har set træninger og snakket med både stab og spillere. Vi kommer til at have et stærkt samarbejde med dem, hvor vi kan hjælpe hinanden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er vigtigt for klubben, men det er også vigtigt for mig, og hvorfor skulle det ikke være? Hvis vi får et godt samarbejde op at stå med Masterclass, er det gavnligt for alle, siger Cooper.
Direkte adspurgt om han håber på at finde en Bukayo Saka eller Callum Hudson- Odoi gennem Brøndbys talentarbejde, er waliserens svar klart og tydeligt:
- Ja, det håber jeg da! Vi har unge Masterclass-spillere i vores førsteholdstrup lige nu, og de er der ikke, fordi de er unge og fra vores akademi. De er der, fordi de er gode nok og fortjener pladsen.
- Jeg ved, at der er masser af fordele i deres udvikling ved samarbejdet mellem førsteholdet og akademiet. De seniorhold, jeg har trænet, som har klaret sig bedst, er dem, hvor der har været en god blanding af de unge talenter og de rutinerede kræfter. Jeg håber, at det også kan blive tilfældet her i Brøndby, siger Cooper.
Steve Coopers første to kampe som Brøndby-træner har kastet et nederlag og en sejr af sig. Onsdag aften klokken 20:45 skal de blågule i aktion igen, når de møder B.93 i Pokalen.
Steve Cooper var træner for Englands U16-landshold fra 2014 til 2015, mens han stod i spidsen for U17-landsholdet fra 2015 til 2019.

VM Morgenbriefing: Norge er ude og Argentina gjorde det igen
Hattrick | Afsnit 146Semifinalerne ved VM er nu på plads. Vi ser tilbage på Norges dramatiske exit mod England, endnu et argentinsk comeback og et semifinalebrag mellem England og Argentina.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































