




Fra helvede til himlen.
Steve Cooper prøvede hele følelsesregistret den søndag aften i Herning.
De så kulsort ud. Brøndby var reelt begravet i jagten på Europa. De var nede 0-2, men vendte det på 24 fortryllende minutter, hvor de scorede tre gange.
Mayckel Lahdo kom ind fra bænken og indtog en central hovedrolle med en scoring, en assist og en fod med i sejrsmålet.
Søndagens kamp i Herning er beviset på, at fodbold kan skifte på et splitsekund. Fra frustrationer til glæde.
Artiklen fortsætter efter billedet

Nu venter finalen om Europa-billetten mod FC København på Brøndby Stadion torsdag aften, hvor det bliver en stor fest eller en gigantisk nedtur.
Men Steve Cooper var ikke tilfreds med det, han så fra sine spillere før pausen mod FC Midtjylland, hvor Brøndby konstant var næstbedst i alle spillets facetter.
Fulgte slet ikke planen
De tabte dueller, spillet hang ikke sammen og de skabte alt for lidt foran FCM-målet.
- Vi startede ikke kampen, som vi skulle. Vi fulgte ikke planen.
- FC Midtjylland spillede med en klar strategi. Meget aktive både med og uden bolden.
- Den måde de spillede på, gav os muligheder, men der var momenter, hvor vi ikke fulgte vores plan. Og det handler ikke kun om situationerne i forbindelse med deres scoringer, forklarer Steve Cooper, der til gengæld blev opløftet af det, han så efter pausen.
- Vi så, hvad der skete i anden halvleg. Da vi vandt vores tacklinger og en mod en-dueller, spillede positivt og med selvtillid, der skete der noget helt andet.

- Vi prøver på det hver kamp. Det er ikke nyt, og vi taler hele tiden om det. Men vi skal se fremad, og det gør vi. Lad os håbe, vi forstår, hvor vigtigt det er, vi nu skal spille mod FC København om billetten til Europa, uddyber Steve Cooper.
For ham har det været et kaotisk forløb. Sejren over FC Midtjylland var blot den tredje gevinst i de seneste 17 kampe.
Til gengæld en forløsning, der nu bringer håb og tro på, at Brøndby kan snuppe billetten til Conference League-kvalifikationen.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere


FC Midtjylland
Brøndby IF
3F Superliga








































