





Da FC Fredericia søndag vandt 4-1 over Silkeborg IF, stod en far samtidig overfor sin søn.
Efter 69 minutter fik 18-årige Malthe Hansen sin debut for Silkeborg, da han erstattede Oliver Ross.
Dermed kunne FC Fredericias cheftræner Michael Hansen overvære sin søns debut fra sidelinjen.
- Som far er det helt fantastisk og stort, at han har kæmpet sig til det. For os (forældre, red.) er det jo vigtigt, at han fungerer i alle aspekter af livet, og det gør han både fodboldmæssigt, skolemæssigt og socialt, sagde han efter kampen til blandt andre Bold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han fortsatte:
- I dag (søndag, red.) var det en succes på fodboldbanen, og i og med at kampen var, som den var, kunne jeg også tillade mig at glæde mig lidt over det. Men ellers er det jo et arbejde, vi har, og der konkurrerer vi - og som træner kigger jeg på Fredericia.
Du kan læse mere om 4-1-sejren her.


Silkeborg IF
FC Fredericia







































