


23-årige Rezan Corlu var en af Superligaens store profiler i sidste sæson, da han under sin udleje var særdeles afgørende i Lyngbys kamp for overlevelse.
Søndag var Corlu så tilbage på Brøndby Stadion, da han blev skiftet ind til sit comeback i 2-1-sejren over AC Horsens efter at have siddet ude med karantæne i de to første runder.
Corlu fortalte efter kampen, at der fortsat er lidt vej til, at han kan gøre sig gældende i startopstillingen, da han ikke har opbygget de samme relationer til holdkammeraterne, som de har indbyrdes.
- Jeg skal lige indhente nogle ting i forhold til relationer og spillet på banen. Gutterne kender hinanden fra sidste sæson, og det skal jeg bruge træningerne på at indhente. Tiden må vise, hvornår jeg kan komme i startopstillingen, det må vi se, siger han og tilføjer om de to første runder, hvor han har set til fra tribunen:
- Det har været lidt hårdt og tungt. Man vil altid gerne spille og hjælpe holdet, men det er skønt at være tilbage nu.
Corlu fortæller, at han i Brøndby er kommet ind i en trup med en stor sult.
- Jeg er kommet ind i en meget sulten trup, kan jeg mærke. Spillet har måske ikke været så smukt, som man havde håbet på, men der er meget fightervilje og løb, så det er en trup, der arbejder hårdt, siger han og fortsætter om Brøndbys gode start:
- Lige nu ligger vi nummer et, og det ser rigtig positivt ud. Men tingene vender hurtigt i fodbold, så vi skal holde fokus og arbejde hårdt.
Brøndbys næste opgave er fredag mod Randers FC.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
3F Superliga



























