2024-06-24 12:19:35

Cornelia Kramer skifter fra HB Køge til Leverkusen

Cornelia Kramer forlader HB Køges kvindehold til fordel for et skifte til Leverkusen i den tyske Bundesliga. Hun har underskrevet en toårig kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Cornelia Kramer skal prøve kræfter med den tyske Bundesliga.

Mandag er danske angriber blevet præsenteret i Leverkusen, hvor hun har underskrevet en kontrakt til sommeren 2026. Hun kommer til klubben fra HB Køge.

- Cornelia er en angriber med meget power og dynamik, som kan bruges på flere positioner i offensiven. Hun udstråler en masse målfarlighed, hvorfor hun også er inde omkring det danske landshold.

- Vi forventer, at hun hurtigt kan tilpasse sig spillestilen og farten i Bundesligaen, og derfor kan hun hurtigt styrke os, udtaler Achim Feifel, der er sportsdirektør på Leverkusens kvindehold.

Den danske angriber støder til resten af truppen 1. juli.

Cornelia Kramer har tidligere spillet i AaB. Hun kom til HB Køge i 2021.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce