2023-02-04 19:53:12

Cornelius og Goncalves på tavlen i sikker FCK-testsejr

Andreas Cornelius, Diogo Goncalves og Hakon Haraldsson scorede alle, da FC København vandt 4-1 over svenske Elfsborg i en testkamp. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

FCK

4 - 1

ELF

43'
10
Andreas Cornelius
Mål
52'
11
Jeppe Okkels
Mål
60'
21
Viktor Claesson
Mål
73'
31
Diogo Goncalves
Mål på straffe
79'
41
Hákon Arnar Haraldsson
Mål

FC København skulle lørdag aften teste formen mod svenske IF Elsborg i træningsturneringen Atlantic Cup. 

Jacob Neestrup stillede med en stærk startopstilling, som blandt andet inkluderede Andreas Cornelius, Mohamed Daramy og Diogo Goncalves. Jordan Larsson startede på bænken. 

FCK startede fint, og efter otte minutter fik Goncalves en god chance, men portugiserens afslutning var lige på målmanden. 

Elfsborg meldte sig ind i opgøret med en god chance efter en halv times spil, men Grabara diskede op med en flot redning efter en flad afslutning fra Per Frick. 

Næste højdepunkt tilfaldt Daramy, som blev sendt afsted ned mod Elfsborg-målet. 

Kantspilleren tog et godt træk, og han blev efterfølgende jævnet af Sebastian Holmen, som med en grim tackling fik stoppet kantspilleren. Tacklingen blev takseret til et gult kort. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Cornelius og Goncalves på tavlen i sikker FCK-testsejr
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der kom ikke noget ud af det efterfølgende frispark, men kort tid efter fik de en ny chance på en dødbold. Christian Sørensen sendte et frispark i feltet, og her var Cornelius stærkest. 

Angriberen fik dirigeret bolden i mål med hovedet. 1-0 til FCK, hvilket også var stillingen i pausen.

Okkels på tavlen for Elfsborg, men FCK lukkede kampen.
I starten af anden halvleg kom Elfsborg tilbage. 

Alexander Bernhardsson blev sendt afsted efter et langt indkast, og han oversprintede Christian Sørensen, hvorefter han fandt danske Jeppe Okkels, der gjorde det til 1-1. 

Cornelius var tæt på at sende FCK i front igen kort tid efter, men angriberens hovedstød røg snert forbi nærmeste stolpe. 

I det efterfølgende angreb lykkedes det for FCK at komme foran igen, da bolden efter flere tilfældigheder og dårligt forsvarsspil havnede foran fødderne på Goncalves, som let kunne score til 2-1. 

Med tyve minutter igen kunne FCK så lukke kampen, da de fik tildelt straffespark. Goncalves skulle tage sig af sparket, og det gjorde han sikkert ved at sende målmanden den forkerte vej. 3-1 til FCK. 

FCK sad på spillet til sidst, og med ti minutter igen var det Hakon Haraldssons tur til at komme på tavlen. 

Den unge islænding blev fundet af Kevin Diks, og alene med målmanden var det ikke et problem for Haraldssons at score. 

Der blev ikke scoret yderligere, og dermed sluttede træningskampen 4-1 til FC København. 

Neestrups tropper skal i aktion igen på tirsdag, hvor de møder Viking i en ny testkamp. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

The Atlantic Cup - 1. runde

FT

FCK

4 - 1

ELF

43'
10
Andreas Cornelius
Mål
52'
11
Jeppe Okkels
Mål
60'
21
Viktor Claesson
Mål
73'
31
Diogo Goncalves
Mål på straffe
79'
41
Hákon Arnar Haraldsson
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce