Landsholdet har fået ny assistenttræner i form af Christian Poulsen og han er tilset en mentor-agtig rolle for de yngre landsholdsspillere.
I landsholdstruppen er en af de mere garvede spillere Andreas Cornelius, der tilbage i FC København spillede sammen med landsholdets nye assistenttræner.
Cornelius husker Poulsen som en spiller, der ændrede sig, så snart kampen gik i gang. Det fortæller han i et interview med DR Sporten.
- Han er stille og rolig og en lidt følsom gut, men når kampen startede, spiste han en forvandlingskugle, og så slog det klik for ham. Han blev benhård. Jeg husker ham også for en lidt uheldig situation, hvor han hakkede Emiliano Marcondes fra FC Nordsjælland ned og fik rødt kort. Men den har jeg taget med ham, og han har undskyldt, siger Cornelius til DR Sporten og fremhæver Poulsens spillemæssige kvaliteter.
Poulsen selv fortæller, at alle spillere har sin egen måde at gå til kamp på mentalt, og i sin rolle som mentor har han fortalt spillerne, at de skal turde at være sig selv.
41-årige Poulsen nåede i sin aktive karriere 92 A-landskampe for Danmark.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

VM
Danmark



































