3F Superliga -Corona-ramt Brøndby-angriber: Jeg var i chok
2020-07-08 13:03:02
Foto: Getty Images

Corona-ramt Brøndby-angriber: Jeg var i chok

Samuel Mraz og Simon Hedlund var chokerede over, at de skulle sidde ude af søndagens nederlag til AaB i Superligaen, da de i sidste uge blev testet positive for Covid-19.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Da Brøndby søndag tabte 0-2 til AaB i 3F Superligaen var det uden angriberne Samuel Mraz og Simon Hedlund, der sad ude af kampen, fordi de i sidste uge blev testet positive for Covid-19.

Brøndby skriver på deres hjemmeside, at de to angribere er tilbage på træningsbanen. For Samuel Mraz kom den positive test som et chok.

- Da jeg fik beskeden, var jeg i chok og ked af det, for det var jo dårlige nyheder for mig. Jeg ville ikke tro på det, men jeg har måttet tage det professionelt, fortæller Samuel Mraz til Brøndbys hjemmeside.

For Brøndbys svenske angriber Simon Hedlund var det også overraskende at modtage nyheden.

- Det var en ret stor forskrækkelse at få nyheden, for jeg havde ingen symptomer. Men det værste var selvfølgelig, at jeg ikke kunne komme ud og træne eller spille kamp med de andre. Det var hårdt at sidde derhjemme og se kampen i søndags, fortæller Simon Hedlund.

Brøndby-angriberne og resten af mandskabet får mulighed for at revanchere weekendens nederlag torsdag, når de tager imod FC Nordsjælland på hjemmebane.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce