2021-12-21 20:09:32

Coronasmitte hærger Arsenals forsvar

Coronasmitten har fået ram på yderligere to spillere hos Arsenal, som begge gør sig i forsvaret, bekræfter klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Arsenal var et af de hold, som kunne gennemføre deres kamp mod Leeds i halvaflyste Premier League-runde i weekenden.

I timerne op til den kamp meldte klubben ud, at midtbanespilleren Albert Sambi Lokonga var blevet smittet og derfor ikke kunne deltage.

Tirsdag bekræfter The Gunners så yderligere to tilfælde før Carabao Cup-kvartfinalen hjemme mod Sunderland, som dog også bliver gennemført.

Foruden Lokonga er nu også forsvarsspillerne Calum Chambers og Pablo Mari utilgængelige som følge af coronavirus.

I Premier League er der sket mere end en fordobling i antallet af positive coronaprøver i den seneste uge. Det kan du læse mere om her.

Carabao Cup -Coronasmitte hærger Arsenals forsvar
Foto: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce