2025-01-10 22:27:37

CV kigger på hele pakken: Ikke nok at have en flot by

Carsten V. Jensen oplever bestemt, at AGF er en attraktiv klub at komme til, og det gælder på en række parametre, selv om et par andre danske klubber kan lokke med mere rent økonomisk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Fredensvang
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

4 - 1

OB

Hvor attraktiv en klub er AGF at komme til?

Det skal ifølge Carsten V. Jensen måles på en lang række områder, og selv om AGF er kommet langt, skal der hele tiden optimeres.

Sådan siger den nytiltrådte fodbolddirektør til Bold og den øvrige presse i forbindelse med fredagens træning.

- Der er forskellige elementer i attraktion. Det er jo fint at have en flot by, men det er altså ikke nok til at trække en fodboldspiller til. Man skal også have en flot fodboldklub og et anlæg, der fungerer og kan sammenlignes med andre.

- Man skal have infrastrukturen og et stadion – det bliver midlertidigt nu og spændende at opleve, men der står et nyt stadion om et par år, der virkelig også vil gøre det attraktivt, siger CV.

Han fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -CV kigger på hele pakken: Ikke nok at have en flot by
Foto: Ernst Van Norde/Ernstvannorde/Ritzau Scanpix

- Så er der også det niveau, man konkurrerer på, og der er Superligaen en hylde i europæisk sammenhæng, som også er en eller anden form for attraktion. Det er ikke alle, man kan trække til Superligaen – heller i FCK, Brøndby eller Midtjylland for den sags skyld.

- Det har også noget at gøre med, at hvis man er interessant for en topklub i Superligaen, så er man også lige pludselig interessant for semitopklubber i Holland og Belgien eller storklubber i Schweiz og Østrig. Så ryger man ind i en ny konkurrence.

- Og så er der pengene, for alle kigger på pakken, og der skal også bare noget til. Det er alle de ting, og den pakke er blevet bedre og bedre i Aarhus igennem en længere periode, men der skal stadig lægges på, for hver eneste gang man kan forbedre sådan en pakke, så er muligheden der for at række op på højere hylder.

- Der, hvor AGF er lige nu, kæmper man med på mange spillere, men på de allerbedste, som måske lige i øjeblikket går til FCK eller Midtjylland, der har de lidt mere at gå på, når der skal betales – både på transfer og lønpakker, siger Carsten V. Jensen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

AGF

4 - 1

OB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce