Brøndby er dansk mester og skal dermed spille Champions League-play off efter sommerferien, hvor holdet er garanteret Europa League-gruppespil, selv hvis de taber her.
Det ændrer dog ikke noget ved strategien i klubben, hvor Masterclass-talenter stadig skal spille en vigtig rolle, mens holdet holder sig i toppen af dansk fodbold.
- Rent arbejdsmæssigt er det faktisk en god dag på kontoret, fordi nu er vi helt afklaret med, hvad der kommer til at ske. Vi ved, at vi skal ud og spille play off til Champions League. Vi ved, at der er en sum penge på vej, som vi kommer til at spendere fornuftigt over de kommende år. Vi ved også, at det gælder om at få sat noget fornuftigt sammen til næste sæson.
- På de store linjer skal vi fortsætte. Det har jo vist sig at være den rigtige vej for Brøndby. Man kan se, hver eneste gang at en af vores egne talenter har en aktion eller bliver skiftet ind, så er det helt imponerende, hvor meget energi det giver til en fodboldklub. Det holder vi fast i. Masterclass og talentudvikling er en stor del af det. Vi skal være vores ansvar bevidst i forhold til at præstere på et niveau, der er Brøndby værdigt.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi kommer fortsat til at se Brøndby som en top tre-klub i Danmark. Vi sætter barren højt, og så ved vi, at vi har et ansvar for at leve op til det. Vi har fået sammensat en homogen trup, og det er et godt udgangspunkt. Vi skal fortsat have Masterclass-spillere igennem, men vi skal også fortsat konkurrere i toppen af dansk fodbold.
Det var Brøndbys 11. mesterskab - det første siden 2005.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga



































