3F Superliga -Da Silva: Man får ikke meget at vide her
2015-11-03 08:44:01
Foto: Getty Images

Da Silva: Man får ikke meget at vide her

Patrik Da Silva er skuffet over spilletiden i Randers. Han ved ikke selv, hvorfor han ikke er på holdet hos kronjyderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Patrick Da Silva blev i slutningen af transfervinduet lejet ud fra Brøndby til Randers FC. Da Silva tog turen til Jylland for at få spilletid, men det er siden blevet til blot fire Superligakampe.

Han spillede fra start i runde 11 og 12, men har siden ikke været på banen, og det har Da Silva selv svært ved at forstå.

- Man får ikke meget at vide i den her klub, så jeg ved ikke, hvorfor jeg pludselig er røget på bænken, selvom jeg har spillet et par gode kampe. Hvis bare jeg viste, om det var præstationerne eller noget taktisk, der gjorde, at jeg røg af, ville jeg have det bedre med det, siger Da Silva til Randers Altsavis.

- På den måde er det også svært at vide, hvad man skal gøre bedre for at komme ind i billedet igen. Derfor føler jeg heller ikke rigtig, at jeg kan bruge de her reservekampe til at vise mig frem, når jeg ikke ved, hvad træneren vil have mig til. Det er lidt til grin.

Da Silvas lejeaftale med Randers løber året ud.

Annonce
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce