




Viktor Dadasons telefon har været på overarbejde, siden han overraskede Barcelona efter blot fire minutter af onsdagens Champions League-brag.
Scoringen sendte den 17-årige FCK-angriber direkte i rampelyset - og hans mobil i knæ grundet vægten af lykønskninger.
Det fortæller hovedpersonen selv til Bold og øvrige medier efter 1-4-nederlaget på Camp Nou.
- Min telefon er eksploderet. Jeg skal forsøge at svare så mange som muligt nu, men det bliver nok svært at gøre.
Hvad har folk skrevet?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Folk har bare skrevet tillykke, og at det er sindssygt at score på Camp Nou som 17-årig. Det er en masse lykønskninger, siger islændingen.
Niver sig i armen
Da bolden gik i nettet, så Dadason en anelse fortvivlet ud. Han kiggede hurtigt ud på linjevogteren, men det var ikke, fordi han tvivlede på, om han mon var offside.
Det var snarere et udtryk for, at han næsten ikke kunne tro, hvad der lige var sket.
- Det var sygt. Jeg havde ikke turde drømme om, at jeg kunne score på Camp Nou fire minutter inde i en kamp. Det er stort for mig, og jeg synes, det er flot.
- Jeg tvivlede faktisk ikke på, om jeg var offside, fordi jeg havde følelsen af, at jeg timede mit løb perfekt. Jeg var bare virkelig glad, siger Dadason, der ikke vil lade nederlaget altoverskygge glæden over målet.
- Selvfølgelig er rigtig jeg glad for at score på Camp Nou som 17-årig, men jeg ville gerne have været videre i Champions League. Men det er bare fodbold, og vi kommer igen.
En drøm
At score mod Barcelona i en alder af 17 år er vildt i sig selv, men for Dadason gjorde det noget ekstra, at det skete på Camp Nou.
- Siden jeg var otte år, har jeg drømt om at spille her, så det var sindssygt at score her. Jeg er bare virkelig glad.
Er der en Barcelona-fan gemt i dig?
- Barcelona og Real Madrid er begge kæmpestore klubber, men Barca er lidt bedre i mine øjne, afslutter den islandske angriber.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
FC København
Barcelona
Champions League







































