





Artiklen er skrevet af erhvervspraktikant Carl Christian Brunbjerg Muff
Viktor Dadason er et kæmpe samtaleemne i FC København.
Tirsdag aften scorede han nemlig et flot hovedstødsmål i overtiden mod Borussia Dortmund.
Den 17-årige angriber spillede sin kun anden kamp for FC Københavns førstehold og sin første kamp i Champions League.
Han fik sin debut i fredags i FC Københavns nederlag til Silkeborg med et godt indhop i pausen og lavede en assist til Viktor Claesson.
Viktor Dadason er meget glad for at få chancen og vise sit potentiale på førsteholdet.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er fantastisk for mig at komme fra U19-holdet til at træne og spille her. Det har været en vild rejse, og jeg håber, at jeg bare kan blive ved med træne hårdt og få flere minutter, siger Dadason til Viaplay.
Viktor Dadason var nogenlunde tilfreds med sin egen og holdets præstation mod Dortmund.
- De første 15 minutter havde de kontrol på bolden, men vi spillede os stille og roligt ind i kampen, vi fik kontrol og havde flere chancer. At blive skiftet ind, når man er bagud 1-2, er det selvfølgelig lidt ærgerligt. Jeg synes, det er en okay holdpræstation inden straffesparket.
Viktor Dadasons mål var millimeter fra at blive reddet af Dortmunds målmand Gregor Kobel.
FC København tabte kampen 2-4 til Borussia Dortmund.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
FC København
Champions League





























