Adam Daghim kom ind fra bænken og scorede, da Red Bull Salzburg slog TSV Hartberg i den østrigske Bundesliga.
Red Bull Salzburg har ikke haft en let sæsonstart under den tidligere Liverpool-assistent Pep Ljinders ledelse.
Men onsdag aften tog de en komfortabel sejr hjemme over TSV Hartberg
Den 19 årige dansker Adam Daghim kom ind fra bænken efter en times tid ved stillingen 3-0.
Han skulle ikke bruge mere end 12 minutter på banen for at komme på tavlen og lukke kampen definitivt til 4-0.
Målet er Daghims første i den østrigske liga i denne sæson.
Mads Bidstrup spillede også en time i sejren, mens Maurits Kjærgaard fortsat døjer med en ankelskade.
Salzburg er efter den dårlige sæsonstart 11 point efter Sturm Graz, der fører den østrigske liga med Tochi Chukwuani, William Bøving og Mika Biereth i truppen.

Salzburg
Hartberg
Bundesliga


























