Fodboldspillere lever normalt på en streng diæt for at holde formen ved lige, men det er lidt anderledes for Danmarks darling Mikkel Damsgaard.
Den 21-årige Sampdoria-spiller har skullet tage på i vægt, og derfor har han måttet tage skrappe midler i brug.
- Spise mere usund mad, har jeg fået at vide. Spise lidt mere slik og sådan nogle ting, fordi jeg spiser ikke nok mad, så jeg skal spise mere usundt nogle gange, siger Mikkel Damsgaard til Kanal 5.
Damsgaard har da også to favoritter, som, han godt ved, ikke er de sundeste at proppe sig med.
- Mælkesnitter eller cookies, siger Damsgaard og tilføjer, at han har lagt en bestemt vane om, efter han skiftede til italiensk fodbold.
- Jeg drikker flere Powerade. Jeg kan godt lide Faxe Kondi, men det har de ikke nede i Italien.
Således et indblik i Damsgaards diæt, som forhåbentlig får positiv indvirkning på hans præstation i tirsdagens kamp mod Østrig, der spilles klokken 20.45.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

FIFA VM
Danmark


































