Dan Petersen fyret
2001-03-16 16:18:22
Foto:

Dan Petersen fyret

Den tidligere OB-spiller Dan Petersen er sammen med tre holdkammerater i Bastia blevet smidt af førsteholdet for resten af sæsonen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ifølge bold.dks kilder i det franske er sæsonen slut for Dan Petersen, der i forvejen har mistet store dele af sæsonen i Frankrig, efter han sprængte korsbåndet i det venstre knæ i starten af september sidste år.

Danskerens genoptræning er forløbet fint, og han var forventet tilbage snarligt, men det comeback kan han nu skyde en hvid pil efter.

Således har ledelsen i klubben valgt at skrotte fire spillere, som alle på den ene eller anden måde ødelægger tingene for korsikanerne.

Ud over Dan Petersen er Laurent Casanova, Patrick Valery og Cyril Eboki alle udelukket for førsteholdet indtil juni 2001.

Bastias ledelse begrunder handlingen med, at de alle havde negative attituder både på og udenfor banen, samt at de faktisk ikke ønskede at vinde.

Der har tidligere været problemer med Dan Petersen, der blandt andet i sin tid i Anderlecht og Ajax Amsterdam blev beskrevet som et dovent kæmpetalent.

Bold.dk har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Dan Petersen.

Annonce
Annonce