2026-08-26 21:31:00

Dani fraværende for Lyngby i bøvlet pokalkamp

Efter en bøvlet affære med forlænget spilletid klarede Lyngby Boldklub sig onsdag videre i Betano Pokalen med en 1-0-sejr over FA 2000. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

FA2

0 - 1

LYN

108'
01
Lauge Sandgrav
Mål

Lyngby avancerede onsdag aften i Betano Pokalen, da holdet slog FA 2000 1-0. 

Det holdt hårdt for det kongeblå mandskab, der vel at mærke var helt uden anfører Casper 'Dani' Winther i udekampen på Frederiksberg Idrætspark, hvor 2. divisionsklubben FA 2000 holder til.

Som Bold har beskrevet, står Dani lige nu som midtpunkt i transferforhandlinger mellem Lyngby og Brøndby. 

Om Danis fravær havde en betydning, skal være usagt, men faktum er, at Lyngby havde svært ved at lirke hjemmeholdet op. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Betano Pokalen -Dani fraværende for Lyngby i bøvlet pokalkamp
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Derfor måtte Andreas Bjellands tropper efter ordinær spilletid sande, at resultattavlen viste 0-0. 

Således gik kampen videre i forlænget spilletid, hvor det længe så ud til, at det hele måtte afgøres fra 11-meter-pletten. 

Men efter 108 minutters spil lykkedes det så for forhåndsfavoritterne at bringe sig i front. 

Simon Colyn sendte et hjørnespark ind i panden på Lauge Sandgrav, som pandede bolden i mål til stor jubel for gæsterne. 

Efterfølgende forsøgte FA 2000 at sætte et pres ind, men Lyngby var gode til at bevare roen og holde fast i spillet.

Stillingen forblev således ved 1-0 til slutfløjt, og dermed er Lyngby klar til tredje runde i Betano Pokalen. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 2. runde

FT

FA2

0 - 1

LYN

108'
01
Lauge Sandgrav
Mål
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce