

Daniel Aggers tropper fra HB Køge var en tur i Hillerød i NordicBet Ligaen, og her måtte udeholdet rejse hjem med et 0-1-nederlag i bagagen.
HB Køge-cheftræneren siger til klubbens Facebook-side, at han bestemt ikke var tilfreds med holdets start på opgøret.
- Det var et, fordi vi ikke fik scoret, og det var to, fordi vi ikke startede godt nok. Jeg sagde også til drengene, at de første 20 minutter til en halv time var simpelthen ikke godt nok.
- Vi virkede også lidt bange for at spille, og vi virkede lidt nervøse, men i den sidste time skabte vi mange chancer og gav ikke så meget væk.
- Vi havde egentlig kontrol over kampen og pressede på, men de gik ned og stod dybt. Det er altid svært specielt på sådan en bane her, siger Daniel Agger og tilføjer.
- Vi var bare ikke der, hvor vi gerne ville være. Vi lukkede et mål ind, hvor vi lavede tre-fire-fem fejl i streg. Vi gav en chance væk efter 10-15 sekunder.
- Jeg mener ikke som helhed, at Hillerød dominerede den halvleg. Det gjorde de slet ikke. Det var meget fifty-fifty modsat anden halvleg, hvor vi stort set havde det hele.
På trods af nederlaget har HB Køge sikret sig overlevelse i NordicBet Ligaen, da Fremad Amager er syv point efter med to kampe igen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

HB Køge
Betinia Liga
























