2024-04-05 19:52:09

Danmark indledte EM-jagten med drømmemål

Danmark var i problemer mod undertippede Tjekkiet i kvindernes EM-kvalifikation, men en stærk indsats i anden halvleg sikrede Danmark en fortjent 3-1-sejr.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 1. runde

FT

CZE

1 - 3

DAN

7'
01
Amalie Vangsgaard
Mål
43'
11
Andrea Staskova
Mål
68'
12
Stine Ballisager Pedersen
Mål
72'
13
Josefine Hasbo
Mål

Det var med et prædikat som storfavoritter, at det danske kvindelandshold fredag tog hul på EM-kvalifikationen.

Modstanderen var Tjekkiet, som danskerne gæstede på udebane. På papiret var fredagens hjemmehold det svageste hold i gruppen, der også tæller Spanien og Belgien, hvilket ikke gjorde en sejr mindre vigtig.

Og de danske tropper fik også noget nær en drømmestart på kampen. Efter syv minutter kunne PSG-angriberen Amalie Vangsgaard bringe Danmark på et 1-0.

Fra midten af tjekkernes banehalvdel udnyttede hun med et elegant og velplaceret langskud, at den tjekkiske målmand var kommet lidt for langt ud af sit bur.

Derefter fortsatte Danmark jagten, men som halvlegen skred frem fik Tjekkiet langsomt arbejdet sig ind i opgøret, presset danskerne og skabt flere gode forsøg.

Artiklen fortsætter efter billedet

International -Danmark indledte EM-jagten med drømmemål
Foto: Michal Cizek/AFP/Ritzau Scanpix

Særligt kom AC Milan-spilleren Andrea Staskova frem til flere fine chancer, og kort før pausen gav det pote.

Her kunne Staskova fortjent gøre udligningen til en realitet, da hun sparkede bolden i nettet fra tæt hold.

Efter helt lige første halvleg var Danmark meget mere dominerende ud efter pausen, og allerede i det 47. minut bød danskerne sig for første gang til. Her gik afslutningen dog forbi mål.

De danske gæster fortsatte dominansen, men de havde svært ved at få bolden det sidste stykke over nettet.

Men så kom forløsningen også.

I det 68. minut kunne den danske forsvarskrumtap Stine Ballisager pande Danmark i front, da hun fik hovedet på Emma Snerles hjørnespark.

Fem minutter senere gjorde Josefine Hasbo det til 3-1, da hun umarkeret ved bagerste stolpe kunne heade Pernille Harders indlæg i kassen.

Efter scoringerne fik tjekkerne aldrig rigtig svaret igen, og samlet set var det tættere på at blive 4-1 end 3-2. 

Men det blev ikke til flere mål, og trods enkelte udsving gennem kampen, kunne Danmark helt fortjent rejse retur med tre point og en ideel start på EM-kvalifikationen.

Næste kamp for Danmark er tirsdag klokken 18, hvor man hjemme på Energi Viborg Arena tager mod Belgien, i hvad der formentlig bliver en direkte duel om gruppens andenplads.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM 2025 - 1. runde

FT

CZE

1 - 3

DAN

7'
01
Amalie Vangsgaard
Mål
43'
11
Andrea Staskova
Mål
68'
12
Stine Ballisager Pedersen
Mål
72'
13
Josefine Hasbo
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce