bold.dk i Zagreb.
Danmark kommer torsdag aften til at stå over for et kæmpe forsvarstalent i form af Josko Gvardiol.
Leipzig modtog i sommerens transfervindue angiveligt bud fra Chelsea på omkring 700 millioner kroner, og Manchester City meldes også meget interesseret.
Den kroatiske landstræner Zlatko Dalic er begejstret over de defensive muligheder, og han ser ikke overraskende et kæmpe lys i Gvardiol.
- Nu har vi fem-seks fremragende, unge stoppere, og Lovren og Vida er her stadig. Vi har Gvardiol, Erlic, Sutalo og flere andre, der banker på, så det er en udfordring at vælge de bedste muligheder iblandt dem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Lovren og Vida har deres muligheder, men de unge er på vej. Vi har allerede snakket om Josko Gvardiol, der kan blive en af de dyreste stoppere i verden, hvis ikke den allerdyreste.
- Vi har to kampe, og vi må se, hvordan vi bruger de muligheder, vi har, men det er virkelig godt for landsholdet at have så gode muligheder i forsvaret, når vi har en midtbane, som jeg ser som den bedste i verden, siger Dalic forud for kampen mod Danmark.
Harry Maguire regnes i dag som værende den dyrest handlede forsvarsspiller med en pris på cirka 680 millioner kroner, da han skiftede fra Leicester til Manchester United i 2019.
Liverpools køb af Virgil van Dijk fra Southampton et år tidligere for angiveligt 670 millioner kroner er lige i hælene på Maguire.
Josko Gvardiol forlængede i starten af september sin kontrakt med Leipzig til 2027.