National League -Dansk interesse for Europa FC-dansker
2019-06-30 09:00:02
Foto: Getty Images

Dansk interesse for Europa FC-dansker

23-årige Emil Peter Jørgensen er muligvis på vej hjem til Danmark efter et halvt år hos FC Europa fra Gibraltar.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I januar skiftede det tidligere OB-talent Emil Peter Jørgensen bulgarske Vereya ud med FC Europa på Gibraltar.

Jørgensen var i maj med til at hjemføre pokaltitlen og en andenplads i ligaen, men han var ikke med, da Europa forleden tabte 3-2 i første opgør mod Sant Julia fra Andorra i Europa League-kvalifikationen.

- Emil har haft et ønske om at prøve noget nyt. Det har klubben accepteret, og vi kigger derfor efter nye muligheder, siger Jørgensens agent Henrik Bek Hansen til bold.dk og fortsætter:

- Vi kigger blandt andet på muligheder i Skandinavien, især Danmark, og der er interesse for ham fra et par danske klubber.

Udover OB har 23-årige Jørgensen i Danmark repræsenteret klubber som Fredericia, Frem og Marienlyst.

Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce