Marcus Mathisen går en uvis fremtid i møde.
Den danske midtstopper har kontraktudløb i svenske IK Sirius til sommer, og der er endnu ikke styr på, hvad fremtiden byder på.
Dog flirter Mathisen med den svenske klub Halmstads IF, hvor han tidligere har spillet.
- Jesper Westerberg (Halmstad-træner, red.) prikker til mig og spørger, om det ikke snart er på tide, at jeg kommer hjem til Halmstad.
- Halmstad er mit hjem i Sverige, og selvom nogen er forsvundet, udover Jesper, så snakker jeg også med Malkolm Nilsson Säfqvist (Halmstad-keeper, red.).
- Så jeg kunne sagtens se mig selv i en Halmstad-trøje på et tidspunkt, for vi vil gerne flytte tilbage på et tidspunkt, fortæller danskeren til Hallandsposten.
Marcus Mathisen har spillet i Sirius siden januar 2021, hvor han skiftede fra Falkenberg på en fri transfer.


Halmstad
Sirius
Allsvenskan

























