



Den Bosch fik onsdag aften fint besøg i den hollandske pokalturnering, da mesterholdet fra Ajax kom på besøg.
Gæsterne havde både Victor Jensen og Christian Rasmussen med i truppen til kampen, men begge danskere startede opgøret fra bænken. I anden halvleg kom de dog begge to ind.
Ajax satte sig tidligt i kampen tungt på gæsterne og spillede powerplay rundt om værternes felt, indtil det efter tyve minutter lykkedes at få tiltvunget sig et straffespark.
Det tog Dusan Tadic sig som vanligt af, og selvom Wouter van der Steen gik til den rigtige side, kunne han ikke forhindre bolden i at gå i mål, idet Tadic bankede bolden helt op i hjørnet.
1-0, men herefter fik hjemmeholdet bedre held med at få lidt del i opgøret også, og frem mod pausen fik de også testet Geronimo Rulli i Ajax-målet en enkelt gang.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det var imidlertid Ajax, som stod for det meste i kampen, og i anden halvleg lukkede og slukkede gæsterne tidligt håbet for Den Bosch med målet til 2-0.
Ajax kombinerede på kanten af feltet, inden bolden til slut havnede for fødderne af Kenneth Taylor, og han tog chancen fra distancen, hvilket var en god idé.
Bolden susede nemlig ind ved forreste stolpe, uden Van der Steen nåede at rykke sig.
Herefter kom danskerne på banen til Ajax-cruise control, men det sluttede uden flere kasser af nogle af mandskaberne, hvorfor Ajax er sikkert videre uden at køre hjemmeholdet over.


Ajax
FC Den Bosch
KNVB Cup

































