




Danskerklubben Hartford Athletic var natten til søndag dansk tid på besøg i Memphis, hvor holdet skulle forsøge at rette op på den slinger valsen, som de seneste tre kampe havde budt på.
Således lå Hartford inden kampen sidst i USL East og havde tabt to kampe og spillet en uafgjort, men det skulle ikke blive bedre mod Memphis for Jimmy Nielsens tropper.
Med Frederik Due i mål samt Mads Jørgensen og Patrick Rasmussen på den centrale midtbane kom Hartford bagud 2-0 efter 11 minutter.
I kampens indledende minutter havde langskudsspecialisten Jørgensen ellers haft en god mulighed, men forsøget blev afvist.
Efter en halv time forsøgte han sig dog igen, og denne gang lykkedes det for den tidligere Marienlyst-anfører at brage bolden i mål langt udefra til 2-1.
Desværre for Hartford lykkedes comebacket ikke, og Memphis øgede i anden halvleg til både 3-1 og 4-1.
Hartford er nummer sjok i USL East med 10 point for 18 kampe.


North American Soccer League

































