2026-01-20 23:00:09

Danskere i hopla: Brøndby-trio førte Norwich til kæmpe sejr

Norwich var i målhumør, hvor en Brøndby-trio stod for vilde præstationer. Få alle resultaterne fra Championship her. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 28. runde

FT

WBA

0 - 5

NOR

16'
01
Oscar Schwartau
Mål
49'
02
Ali Ahmed
Mål
69'
03
Anis Ben Slimane
Mål
73'
04
Benjamin Chrisene
Mål
89'
05
Mathias Kvistgaarden
Mål

Der var dømt Championship-fodbold for alle pengene tirsdag aften.

Ni kampe blev afviklet, og særligt én kamp bød på flotte danske præstationer.

Norwich vandt 5-0 mod West Bromwich, hvor tre tidligere Brøndby-spillere viste vejen i en målrig kamp.

Oscar Schwartau ser ud til at have fundet fodfæstet i Norwich-trøjen i denne sæson.

Efter 16 minutter fik U21-spilleren nettet til at blafre, da han affyrede et skud fra distance, som gik direkte i mål.

Den tidligere Brøndby-spiller har spillet 26 kampe i indeværende sæson i Championship.

Artiklen fortsætter efter billedet

Championship -Danskere i hopla: Brøndby-trio førte Norwich til kæmpe sejr
Foto: Imago/Ritzau Scanpix

En anden spiller, der også er kommet op i gear efter et svært efterår, er Anis Ben Slimane.

Før West Bromwich-kampen havde den dansk-tunesiske midtbanespiller noteret sig for tre målinvolveringer i de seneste to kampe.

I kampen stod Slimane for oplægget til den anden scoring, som Ali Ahmed scorede, men han var langt fra færdig med at brillere.

I 70. minut kom han selv på måltavlen. Først skød han på stolpen, men i anden omgang bankede han bolden i mål.

4-0-scoring blev sat ind af Benjamin Chrisene, før endnu en tidligere Brøndby-spiller kunne levere en scoring.

Mathias Kvistgaarden kom ind fra bænken og satte det sidste søm i kisten med en scoring til 5-0 for Norwich.

Se højdepunkterne fra Norwich-kampen øverst i artiklen.

I kampen mellem Swansea og Blackburn var der også dømt målfest.

Opgøret, som endte 3-1 til Swansea, havde også en dansk målscorer.

Efter 45 minutter i weekenden fik Mathias Jørgensen startplads i tirsdagens kamp mod Swansea i Championship.

Efter et intenst genpres fra Brandon Powell blev bolden erobret, og forsvarsspilleren sendte et hårdt, fladt indlæg ind i feltet.

Der stod den nyindkøbte Blackburn-spiller Mathias Jørgensen klar til at glide bolden ind i målet.

Nedenfor kan du se resultaterne fra de øvrige Championship-kampe.

Overblik:

Charlton - Derby 1-2
Coventry - Millwall 2-1
Ipswich - Bristol City 2-0
Oxford - QPR 0-0
Preston - Hull 0-3 
Sheffield Wednesday - Birmingham 0-2
Swansea - Blackburn 3-1
West Brom - Norwich 0-5
Wrexham - Leicester 1-1

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Championship - 28. runde

FT

WBA

0 - 5

NOR

16'
01
Oscar Schwartau
Mål
49'
02
Ali Ahmed
Mål
69'
03
Anis Ben Slimane
Mål
73'
04
Benjamin Chrisene
Mål
89'
05
Mathias Kvistgaarden
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce